Unik penthouse-lejlighed skal have egen hjemmeside

Styr Hjemmesiden bestilt til at lave bolig-website.

Vi skal lave hjemmeside som præsenterer unik penthouse-lejlighed direkte på havnen i Nibe. Du kan følge arbejdet på www.BryggenNibe.dk.

Lejligheden er det ideelle valg for sejleren som ønsker nem adgang til sin lystbåd i havnen, en beliggenhed kun få meter fra Limfjorden og Nibes nok flotteste udsigt over fjorden. Efter sejlturen kan afterne nydes med et glas øl fra Nibe Bryghus som bor i samme byggeri.

Søgeord: “luksuslejlighed nibe”

Hjemmesiden for den fashionable Lejlighed har til formål at erstatte en dyr mægler til at formidle lejligheden. Mæglere har naturligvis gode kontakter blandt potentielle lejere, men det skal ikke undervurderes at mulige lejere også bruger Google og andre søgemaskiner til for eksempel at søge "luksuslejlighed nibe" for at finde præcis den lejligheden som matcher deres behov.

Hjælpe lejer til at finde lejligheden

Når først den mulige lejer har fundet lejligheden på Google, er det afgørene at lejligheden fremstår præsentabelt på hjemmesiden. Indholdet skal tale til lejeren, og hvert ord og billede skal støtte op om udlejningen af boligen.

Succeskriteriet - at skabe kontakt

Det primære succeskriterium er at skabe kontakt -- sikre at lejer sender en mail eller ringer. Når kontakten er etableret, kan der arrangeres en fremvisning.

Den største risiko for udlejer er, at mulige lejere aldrig hører om lejemålet, og dermed ikke får mulighed for at takke ja til at leje lejligheden. Her er det vigtigt at sætte sig i lejers sted og forsøge at finde frem til hvor lejer leder efter sit lejemål. Ellers klikker den mulige køber blot på det næste link på Googles søgeresultatsider eller inde på boligsiderne.

Boligannoncer nemmere at oprette

En velstruktureret bolighjemmeside gør det nemt for sælger at indrykke annoncer på boligsider, simpelthen ved at kopiere tekster og billeder direkte fra hjemmesiden over til boligsidens annoncer. Det gør annonceoprettelse nemt og professionelt.