Hjemmeside for stutteri med Falabella-heste

StyrHjemmesiden skal lave hjemmeside for stutteri som primært har Falabella-heste.

StyrHjemmesiden skal lave hjemmeside for stutteri som primært har Falabella-heste. Falabella er en miniature-hest, med sin højde på godt 85 cm er Falabellaen mindre end en pony.

Det primære formål med hjemmesiden er at fungere som et visitkort overfor kunder og kollegaer, og på den måde medvirke til at fastholde og udbygge stutteriets omdømme indenfor sin helt særlige niche. På hjemmesiden vil det blive muligt at læse oplysning om hver enkelt hest som for eksempel:

  • Stamdata
    • Navn
    • Højde
    • Alder
    • Køn (Hoppe, Hingst, Vallak)
    • Far, mor
    • Temperament (Opmærksom)
  • Økonomi
    • Pris (hvis sælges)

Stutteriets fordele ved at præsentere sine heste på en hjemmeside

Der er flere grunde til at stutteriet har valgt at præsentere sine heste på en hjemmeside. Den vigtigste er, at det er en nem måde at præsentere stutteriets heste overfor kunderne. Mange af stutteriets kunder kommer langvejs fra, og for disse kunder er det vigtigt at læse om både hesten og stutteriet inden der investeres tid i køretur til stutteriet.

Det har også været inde i overvejelserne kun at præsentere salgsheste på hjemmesider som Heste-Nettet og hestegalleri.dk, og disse hjemmesider vil stadig fungere som et vigtigt supplement til hjemmesiden.

Sammenlignet med salgsannoncer har hjemmesiden den store fordel, at den er bedre til at præsentere både stutteri og hest - og hjemmesiden er bedre til at fastholde kundens fokus netop på "vores" stutteri.

Understøtter salget over telefonen

Over telefonen er det bedre at sige til en mulig kunde, "gå ind på vores hjemmeside" fremfor at guide kunderne ind på en hjemmeside med mange andre stutterier, ryttere og heste hvor den mulige kunde nemt bliver ført i andre retning.