Bryggens Festlokaler bestiller hjemmeside

Bryggens Festlokaler ved Aalborg bestiller hjemmeside til booking og betaling af lokaleleje

Bryggens Festlokaler er attraktivt beliggende direkte på Nibes lystbådehavn, tilbyder en af Aalborg kommunes flotteste udsigter over Limfjorden -- og så har festlokalerne Nibe Bryghus som en spændende nabo.

Festlokalerne har nu bedt StyrHjemmesiden lave hjemmeside til præsentation, booking og betaling af arrangementer.

Opdatering: Du kan nu besøge Bryggens Festlokaler på www.bryggensfestlokaler.dk.

Forretningsmål for hjemmesiden

Der er opstillet to mål for hjemmesiden.

Første mål er, at brugerne skal kunne lære selskabslokalerne at kende for at beslutte sig for om det er et sted, de kan se sig selv afholde deres arrangement. I denne fase står brugerne med spørgsmål som "Er det et sted, jeg vil være?", "Hvad kan vi få at spise?", "Kan jeg få lokalerne på dagen?" og "Hvad koster det?". Ved at besvare de fleste spørgsmål, mulige kunder har omkring selskabslokalerne, får kunden omgående svar og udlejer får den fordel, at der bruges kortere tid på hver udlejning.

Det næste mål for hjemmesiden er, at der skal være mulighed for at booke festlokaler online. Når kunden har betalt forud, skal der blot udleveres en nøgle før arrangementet er klar til afholdelse.

Kunden i centrum

Når en mulig kunde kommer ind på en selskabslokale-hjemmeside, så er det med flere spørgsmål i baghovedet. Hjemmesiden er lavet så den imødegår kundernes typiske spørgsmål:

  • Kalender med booking-funktionalitet viser brugeren om lokalerne er ledige på dagen, og giver mulighed for at bestille.
  • Personlig bookingside vises for Lokalelejere, siden viser ordrebekræftelse og samarbejdende restauranter.
  • Lokalelejere kan via bestillingsformular på hjemmesiden tilkøbe ekstraydelser som service, fadølsanlæg, serveringspersonale osv.
  • Festlokalerne præsenteres for kunderne med billeder af bordopstillinger, lokalerne ude og inde og grundplan.
  • Kontrakt med lejebetingelser skrives af StyrHjemmesiden.
  • Sider med Ofte stillede spørgsmål giver kunderne hurtigt svar, og sparer tid for udlejer.

Teknologier som bruges på siden

For brugeren fremstår hjemmesiden enkel, men bag hjemmesiden bruges en række avancerede teknologier som forbedrer brugerens oplevelse.

  • Twitter Bootstrap - til design af websiderne.
  • jQuery - hurtigt og lille JavaScript bibliotek til at lave dynamiske effekter på hjemmesiden.
  • Font Awesome - lækre fonte.
  • BXslider - til at lave en karussel på forsiden som på en gang viser tekst og billeder.
  • prettyPhoto til billedgalleri i en Facebook-lignende præsentation.
  • Bootstrap DatePicker for at gøre det nemt for brugerne at vælge en dato når der bookes et arrangement.
  • Full Calendar - til præsentation af kommende arrangementer i en brugervenlig kalender.
  • HTML5Shiv - for at gøre hjemmesidens design kompatibelt med ældre versioner af Microsoft Internet Explorer.